Kontakt

Tabulex (Kun for fritidsklubben)

I Klub Højens Fritidsklub, samt i de øvrige fritidsklubber i kommunen, bruger vi kommunikationssystemet Tabulex. Du kan nedenfor læse mere om systemet, samt blive guidet igennem, hvordan du opretter dig i systemet.

Modulet indeholder bl.a.:

  • Komme/gå registrering

  • Beskedsystem

  • Intranet

  • Tur opslag med tilmelding

Jeres børn skal tjekke sig ind og ud af fritidsklubben på touch skærmen, hvorefter I på internettet eller via vores APP kan se, hvornår de har tjekket ind/ud.

I programmet vil vi oprette div. aktiviteter med og uden tilmelding, sende SMS beskeder og meget andet.

Tabulex er egentlig udviklet til SFO og er senere tilrettet til fritidsKlub. Derfor vil der være funktioner i programmet, vi som fritidsklubber IKKE benytter.

Herunder ses en liste med funktioner, som vi regner med at bruge:

Vi bruger Tabulex til:

  • Stamkort – her skal vi samtidig komme med en opfordring til at I logger ind og opdaterer jeres barns stamkort!

  • Beskeder – Fra os til jer via besked eller SMS. I kan vælge, at beskeder bliver adviseret på mail

  • Beskeder – Fra jer til os. Det er fortsat bedst på telefon eller pr. mail. Beskeder der sendes i Tabulex ses af alle medarbejdere i klubben, men der er ikke nogen, der fast passer systemet!

  • Ferie/Fri – Vi orienterer om lukkedage og skoleferiedage (8-16) som opslag. Men I skal ikke melde tilbage på Tabulex, om I bruger tilbuddet i ferien!

  • Sygemelding – Kun nødvendigt på Tabulex, hvis dit barn er tilmeldt en tur eller aktivitet!

  • Tilladelser – Vi har brug for, at I tager stilling til de tilladelser, der ligger!

Vi bruger ikke Tabulex til:

  • Gå/ sende hjem – Da vi ikke har fast bemanding af systemet, kan I ikke regne med, at vi har set beskeden!

  • I kan derfor IKKE, som i SFO, sende en besked via systemet og regne med, at vi sender jeres børn hjem eller til bus! Det skal fortsat ske via mail/telefonbesked.

Tabulex tilgås via www.klubweb.dk 

Enkelte funktioner er tilgængelige via APP, som hentes i Apple AppStore eller Google Play.

Sådan kommer du i gang med Tabulex

  1. Log på via www.klubweb.dk med NEM-id.

  2. Det er vigtigt, at begge forældre opretter sig, da vi har brug for oplysninger fra begge. Der oprettes nyt login til Tabulex.

  3. Vi har - for de fleste børns vedkommende - allerede mange oplysninger, som vi arver fra skolen. Men vi vil bede jer om at udfylde eventuelle mangler, især mailadresser og telefonnumre, og evt jeres barn mobilnummer, som fortsat er vigtige for vores kommunikation med jer og jeres børn.

  4. Kryds af, om adresse og mobilnummer skal oplyses på legelister.

  5. I ”Bemærkninger” oplyses fx om evt. allergier, medicin, astma, overfølsomhed over for insektstik m.m.

  6. Ved henvendelse til personalet kan der tilføjes flere kontaktpersoner til barnet.

  7. Tilladelser, der ligger under dette felt, afkrydses, og der skrives eventuelt bemærkninger til dem.

Er der spørgsmål er du velkommen til at kontakte fritidsklubben.

Selvbetjening

Find det hurtigt:

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Fritidsklubben/Praktiske-oplysninger/Tabulex